• Subscribe to our RSS Feed
  • Search Site

Megalops

  • MegalopsHva´ for en fisk?
  • PR og MarketingKan vi hjælpe dig?
    • PR og Marketing
    • Hvorfor vælge Megalops?
    • Lystfiskere som målgruppe
  • EventsSkal du med på fisketur?
    • Firmaevents
    • Foredrag
    • Guidede fisketure
    • Fiskerejser
  • “Et liv i fisk”
  • GordonHvem er jeg?
    • Gordon
    • TV, DVD & Radio
    • Covers
    • Bæredygtigt lystfiskeri
  • AnbefalingerHvem arbejder jeg sammen med?

You are here: Megalops / 2012 / december

Archive for month: december, 2012

Nyt fra Nytårstorsketosserne

28 dec 2012 / 5 Comments / in Blog/by gordon

  • Tweet

Jeg elsker mit nye arbejde, og i går var den skønneste “arbejdsdag”. Den 27. december havde vi en rigtig dejlig tur på Øresund, og nytårstorsken kom i hus for de fleste af os. 21 mænd, to kvinder og en enkel niårig dreng var mødt friske op med masser af let torskegrej og grejæsker fyldt med små pirke og gummidyr. Efter en kort introduktion ombord på Hanne Berit på vej mod pladserne, ringede skipper med klokken, og fiskeriet gik i gang. Første drev gav syv fine torsk, og så var stemningen og spændingen ellers helt i top. En væsentlig del af Danmarks befolkning fik også flere live rapporter fra turen, da Ib Schifter Schou fra Smutvejen på P4 lavede et live indslag omkring fiskeri efter nytårstorsk af tre omgange. Forhåbentlig kan det inspirere nogle flere til at nå på vandet inden nytår og fange lidt torsk med det lette grej – det kan jo nås endnu. En af deltagerne på turen, Thomas Graversen, havde lidt filmudstyr med og har lavet denne lille film fra turen.

Kun to deltagere (vi nævner ingen navne) fik ikke deres torsk, og en af deltagerne, Robin Abresevic, fangede endda en smuk blank havørred på 2,2 kilo, som huggede på en mindre pirk kort efter den ramte vandet!

Generelt var størrelsen på torskene rigtig fine, og dagens største torsk var på 5,4 kilo, og Ulrik Hansen vandt dermed præmien på et lækkert ølsortiment fra Herslev Bryghus samt et gavekort til Jan & Bo’s Lystfiskershop på 500,-

Stor tak til alle deltagerne for en skøn dag, og godt nytår til alle læserne af min blog. Håber I får nydt lidt frisk torsk nytårsaften, og I kan måske finde lidt inspiration til menu’en med min ven Jakobs  opskrift på Karate Torsk.

Nytårstorsk – med et karatekick

26 dec 2012 / 2 Comments / in Blog/by gordon

  • Tweet

For mig er tiden mellem jul og nytår lig med tid til at slappe af med familien og nå en masse af det man ellers ikke når. Men det er bestemt også tid til en nytårstorsketur, og det er fast tradition at jeg helst skal en tur på havet i denne periode, ikke mindst så vi kan spise friskfanget torsk nytårsaften. Det var da også derfor jeg arrangerede Nytårstorsketosseturen, og da den var udsolgt på få dage, kan jeg vist konkludere at mange har det på samme måde som mig!

Jeg elsker at fiske efter torsk, men jeg elsker i den grad også at spise dem, og der er så mange lækre måder at tilberede det fine faste hvide kød på. Jeg ynder gerne at bruge torsken som hovedret grillet og svøbt i urter og parmaskinke eller som forret rimmet, gravad eller som krydrede codcakes.

Den klassiske kogte torsk med rødbeder, sennep og peberod bruger jeg sjældent, selvom jeg egentlig ikke har noget imod den. Men min gode ven Jakob Hessel har lært mig et lækkert twist på den klassiske nytårstorsk hvor han laver en fusion mellem det danske mormorkøkken og det lette japanske køkken. Her er peberoden udskiftet med japansk peberrod – bedre kendt som wasabi. Eller rette sagt panering der består af knuste wasabiærter. Den flotte grønne panering har en hidsig stærk smag, og sammen med en glaseret rødbede og japansk mayonnaise er dette en superlækker og frisk forret. Den kan i øvrigt også bruges som hovedret med fx ris til.

Så da Ib Schifter Schou inviterede mig endnu en gang i Smutvejen på P4 for at fortælle om torskefiskeri og give et bud på en lækker nytårstorskeopskrift, var valget ikke så svært.

Du får lige Jakobs opskrift, som tidligere har været bragt i magasinet Fisk & Fri og nu også skal udbredes via P4:

Karate torsk:

  • 300 gram torskefilet – gerne rygstykket
  • 100 gram wasabi ærter
  • 75 gram blødt smør
  • 75 gram rasp
  • 2 mellemstore rødbeder
  • 1 spsk. honning
  • 2 spsk. balsamico eddike
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 dl soyaolie eller rapsolie
  • 1 spsk. risvinseddike
  • 1 tsk. sukker

Rødbederne skrælles og hældes over med honning og balsamico og bages 45 minutter i ovnen ved 200 grader. Vend dem gerne med små mellemrum.

Så laves der en mayonnaise af æggeblommer og olien, og til sidst hældes risvinseddiken og sukker i.

Torsken skæres i passende stykker og wasabiærterne knuses og blandes med rasp og smør. Blandingen skal oven på fisken og så en ti minutter i ovnen ved 200 grader. Så er det bare at anrette torsken med en solid skive rødbede og en flot klat japansk mayo.

Velbekomme – og Godt Nytår til alle.

  • Geddeøl
  • Geddepude
  • Geddesneaks
  • Sivcamohjørnesofa
  • Weiergang Trofætegning - min skal da være af en gedde...
  • Håndlavede jerkbaits - denne her er fra Jerksnedkeren.
  • Geddefilm
  • Flere geddeøl
  • Mere camogøgl

Ønskeliste for geddetosser

15 dec 2012 / 5 Comments / in Blog/by gordon

  • Tweet

Geddetosse 
– Det er en titel jeg gerne tager på mig med stolthed. Min kærlighed til gedden og geddefiskeri er enorm, og det afspejler vist også lidt min juleønskeliste i år. Nu er det ikke fordi jeg forventer at modtage gaver fra nogen af jer der læser dette, men I får alligevel min ønskeliste, og måske kan I selv finde lidt inspiration til jeres egen liste.

  • Geddeøl – Et bryggeri i Seattle ved navn Pike Brewing Company – det kan da kun smage fantastisk. 
  • En stor blød geddepude til mit fiskeværelse – Da jeg først så denne pude, var jeg straks klar over, at sådan en måtte jeg da bare eje. Derfor er den højt på ønskelisten.
  • Pikesneakers – Et par fede Puma sneakers i geddemønster. Det skal jeg da ha!
  • Pikestickers – Klistermærker med gedder i alle afskygninger – til at sætte på båden, grejæskerne og alle vegne. Pikepride!
  • Camouflage i alle afskygninger – Jeg er så glad for min camo solskygge, mine camocaps, Leaf-jakken, heldragten, taskerne, bukserne og alt mit andet camogear – men hvorfor stoppe her? Hvad med bruseforhæng, gardiner, sengetøj og måske endda en hjørnesofa i sivcamouflage mønster. Bring it on.
  • En original geddeillustration fra Thomas Weiergang – Thomas laver nogle fantastiske tegninger og malerier af fisk, og han laver ofte bestillingsarbejde på nøjagtige illustrationer af folks rekordlaks og havørred. Jeg tror egentlig aldrig han har lavet en gedde, og jeg gad i hvert fald godt have en af mine større gedder foreviget ved hans hånd.
  • Geddemaleri af David Miller – Ham her har jeg opdaget på facebook, og han laver nogle ret vilde fiskemalerier. Jeg tager den med “Pike in the roots” – tak.
  • Flere fede agn – Geddebaits kan jeg aldrig få nok af. Specielt ikke de lækre håndlavede special jerkbaits som er små mesterværker i sig selv. Sådan en må der gerne ligge under træet.
  • Flere geddefisketure med gode fiskekammerater – Denne her gir’ vist sig selv og kræver ingen uddybning.
  • En eksotisk rejse på jagt efter gedder og muskies – Jeg har været på fiskerejser mange steder i hele verden, men har stadig ikke oplevet geddefiskeriet i Nordamerika eller den ultimative udfordring: Muskien. Jeg ønsker mig rigtig meget en fisketur ”over there”.
  • Bøger, film, websites og magasiner – proppet med gedder – Jeg kan ikke få nok af at se på smukke gedder og læse om vilde fangster eller nye spændende teknikker. Mere af det, tak.
  • At erhvervsfiskeri efter gedder blev forbudt –  Det er nok det jeg ønsker mig allermest. I USA har de indset hvor stor en socialøkonomisk værdi lystfiskeri har, og derfor taget konsekvensen og forbudt erhvervsfiskeri efter visse arter såsom fx tarpon, bass, redfish, snook og bonefish. Disse og mange flere har ”gamefish status” og må kun fanges med fiskestang, og selv her er der en del restriktioner. Jeg ønsker vi snart får indført lignende restriktion på gedden i Danmark.

God jul allesammen. Håber der ligger lidt geddegodter under træet til jer alle.

 

  • En solid gedde på 10,1 kilo kan sagtens bringe fiskesmilet frem.
  • Gå aldrig ned på grej!
  • "Skallebademesteren" med dagens største på 10,9 kilo.
  • En 9,8'er bliver holdt frem foran kameraet.
  • Dagens fjerdemindste fisk på 8,7 kilo...

One of them days…

03 dec 2012 / 2 Comments / in Blog/by gordon

  • Tweet

Vi kender alle de dage hvor fiskene bare ikke er til noget som helst. De dage er rigtig trælse, men de er ikke helt til at komme uden om. Heldigvis er der en sjælden gang i mellem dage hvor det går stik modsat. Hvor fiskene nærmest kravler op i båden af sig selv og hvor de bare bliver større og større som dagen skrider frem. Så er det altså bare at nyde dagen i fulde drag. Sådan en dag havde jeg nemlig sidste fredag, og jeg kan love dig for jeg nød den…

Normalt foregår alt mit geddefiskeri med kunstagn og flue, men når min kammerat ”Skallebademesteren” Christian Klagenberg, siger han har 50 velvoksne skaller og om jeg ikke vil med en tur på søen, er det bare at sige ja tak. Så af sted kom vi. Til sammen fyldte vi så meget grej i båden at den næsten sank og efter at have klargjort 10 stangholdere, to elmotorer, fire batterier, to skumsæder, ekkolod, kortplotter, fangstnet og en hulens masse andet grej, kom vi endelig på søen. Det ser pænt voldsomt ud med alt det udstyr, men det er godt nok også effektivt. Vi havde knap fået den første agn i vandet før en gedde på omkring 4 kilo var oppe at vende i båden og sådan blev det faktisk ved hele dagen – blot voksede fiskene sig større og større. Til sidst måtte vi bare erkende at det bare var nok og sejle i havn. Vi havde fanget og genudsat over 30 gedder hvoraf 10 var over 6 kilo og på toppen havde vi fisk på 10,9 10,1 9,8 og 8,7 kilo!

Jo det bliver da vist en af de dage der er svære at stikke lige foreløbig. Og selvom jeg fortsat holder mig til mit kaste- og fluefiskeri efter de skarptandede, så glæder jeg mig da allerede til næste vinter når Christian og jeg skal på vores årlige skallebadetur.

Nye indlæg

  • Tre måneder gået i fisk02/11/2015 - 15:41
  • Praktikant i Gordons fodspor24/08/2015 - 14:22
  • Fiskemissionssucces til Sol over Gudhjem29/06/2014 - 17:57
  • Herlig Hornfiskefestival01/06/2014 - 15:23
  • “Fiskemissionen” – det ku ik være gået bedre!05/05/2014 - 11:37

Fishing Zealand

Gordon P. Henriksen blogger hos Fishing Zealand

Gordon P. Henriksen blogger også hos Fishing Zealand:

RSS Ukendt feed

Instagram

Følg på Instagram
Gl. Byvej 5 - 4320 Lejre
Gordon P. Henriksen
gordon@megalops.dk
+45 2990 8770

Følg mine aktiviteter på Facebook og tilmeld dig nyhedsbrev for at blive orienteret om nye arrangementer og tiltag.

FacebooktwitterlinkedinrssinstagramFacebooktwitterlinkedinrssinstagram
© Copyright - Megalops - Wordpress Theme by Kriesi.at
  • scroll to top
  • Subscribe to our RSS Feed