Forår, fisketurisme og lystfiskerlykke
Så blev det endelig første marts, den første forårsdag, og solen har vist sig fra sin skønneste side. Man burde jo nok være ude at fiske lige nu, og det trækker også gevaldigt. Interessen for min lille virksomhed fra bl.a. turismesektoren har dog været overvældende, og jeg må derfor passe mit job og mine forpligtelser. Til gengæld nyder jeg dog lidt solstråler imens. Der skal nok blive tid til fisketure, og jeg må indrømme, at selvom det ikke er det samme som at fange og genudsætte en stor og smuk fisk, giver det også en stor lykkefølelse at opleve succes med mit nye arbejdsliv.
Men det er ikke kun her i solskinnet på terrassen og i min personlige arbejdskarriere jeg mærker, at et frisk forår er på vej. Jeg oplever også at lystfiskeri generelt er i fuld gang med en ny opblomstring. Til dels mærker jeg en helt ny interesse og respekt for lystfiskeri fra min ikke-fiskende omgangskreds, men frem for alt oplever jeg en større bevidsthed og interesse fra turismesektoren og medierne for lystfiskeri og oplevelsesbaseret turisme. Både i forhold til Megalops, men også helt generelt.
Adskillige turistråd satser i større og større grad på at tiltrække lystfiskere, hvilket bl.a. betyder, at områderne prioriterer miljø, vandpleje og adgangsforhold for lystfiskere. Derfor er denne erkendelse fra turistindustrien noget vi alle bør være taknemmelige for og bakke op om.
Den første marts og starten på en ny måned betyder også, at jeg modtager flere nye lystfiskermagasiner i min postkasse. Her kan jeg også konstatere at de tre største danske lystfiskermedier kan bekræfte mine egne fornemmelser om at der kommer fokus på værdien af lystfiskeri og at vi forhåbentlig snart oplever lidt lysere og varmere tider.
I Sportsfiskeren finder jeg både min egen artikel ”Fishing Zealand og de store guldgedder” om værdien af brakvandsgedderne samt Thomas Weiergangs fremragende artikel ”Sort fremtid for sandart” der trods en dyster titel kommer med en opfodring til at standse redskabsfiskeri i de danske søer – en sag vi alle bør støtte. Thomas påpeger essensen i det hele: ” 1 kg sportsfiskerfanget fisk er meget mere værd for samfundet end 1 kg erhvervsfiskerfanget fisk”.
Jens Bursell fra Fisk & Fri er helt på bølgelængde og skriver i sin leder: ”Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig den samfundsøkonomiske gevinst ved at indføre skrappe restriktioner på garn- erhvervsfiskeri – og i samme hug ophøje de vigtigste sportsfisk til ”gamefish” der er beskyttet mod erhvervsfiskeri – præcis som man har været klog nok til mange andre steder i verden, bl.a. USA.”
Og i Fiske Avisen skal Jeppe og Lasse Højrup have ros for at skrive to sider om problematikkerne vedr. brakvandsgedderne, samt for at udråbe Danmarks Sportsfiskerforbunds brakvandsrapport som ”godt nyt for predatorfiskerne”. De skriver bl.a.: ”som lystfiskere skal vi være vores ansvar bevidst og huske på, at hvis vi ønsker ændringer, må vi selv være med til at skabe dem.”
Jo, foråret er forhåbentlig på vej på flere måder, og lad os alle være taknemmelige for det. – Og skulle der være nogen der mener jeg gentager mig selv, hver gang jeg råber op om at ”Fisk er guld værd”, ja så kan jeg kun påpege, at visse ting har godt af at blive gentaget. Nu vil jeg fx gå ind og sige til min kone, at jeg elsker hende, selvom jeg har sagt det utallige gange før.
– God weekend derude og knæk & bræk til dem der skal ud til vandet.