Multen. Det er det det hele handler om. En skide fisk. Men alligevel en helt særlig fisk. Ingen andre fisk tager røven på os og river os rundt i en sådan grad, at frustrationer over fiasko på fiasko bare gør at man kommer tilbage efter mere og mere. I løbet af en lille uge har multen fuldstændig fået taget på mig – og i en sådan grad, at mine omgivelser (læs min kone) synes jeg er noget så distræt det meste af tiden.
Det hele startede da en fyr ved navn Kim Banhazy Nielsen havde set mig fiske efter multer i Nyhavn i fjernsynet uden succes. Han foreslog at jeg prøvede hans multespot en aften. Jeg snakkede lidt med Kim og han lød som en fin fyr, og vi besluttede at tage en fisketur på hans spot dagen efter. – Hvor han jo dage inden lige havde fået multer. Mmmm multer. Ordet ligger også bare godt på tungen.
Kort efter ankomsten på pladsen, inden Kim overhovedet har rigget til, kommer der en multe svømmede og guffer brødet vi netop har smidt i overfladen. Jeg er straks oppe i det rødglødende felt. Kim rigger dog til i sit eget tempo. Han er en stille og rolig fyr – reggaetempo du ved, og nok ikke ligeså hektisk som mig der febrilsk sætter brød på krogen og straks smider det ned i hovedet på multen under mine fødder – den svømmer jo lige der og spiser! – Multen nupper endnu et stykke brød svømmer hen imod mit, og tager det så helt ind i munden så brødet forvinder. Skal det være så let? Det er sæsonens første multetur og der er ikke en gang gået fem minutter før en multe har taget min agn! Bum – et lille modhug og fisken sider på den lille knaldspidse trekrog. Jeg har sgu kroget en multe!
Kort tid efter indser jeg at jeg har kroget den et meget uhensigtsmæssigt sted – lige langs en sejlbåd med fortøjninger rundt om i et V hvor jeg fisker så jeg har sådan cirka halvanden kvadratmeter at fighte den på. Det burde jeg jo nok have tænkt over før, men da jeg først så den multe guffe brød i overfladen var reaktionen prompte og ugennemtænkt. Fuldstændig uden nærmere overvejelser om hvad der egentlig skulle ske, hvis jeg nu rent faktisk krogede den. Resultat kom prompte, og multen svømmer under båden og linen knækker. – Flot Gordon.
Om natten drømmer jeg om multerne, og der er ikke andet for end at tage derind igen aftenen efter. Min kone tror sikkert jeg har en affære – og det har jeg på sin vis også, da multen har fejet benene væk under mig fuldstændig. Kim er selvfølgelig frisk på en tur mere og denne gang er det Kim der kroger en fisk efter en halv times tid. Jeg tager et par billeder af fighten og ryger på nettjansen. Den fighter dovent men tungt og trods den lidt besværlige position fra kajen får jeg endelig fisken over netrammen, men inden jeg når at hive nettet op, hopper multen ud og spytter krogen ud i en fin lille hilsen. Der fik jeg så lige nosset i makkerens multe. – Flot Gordon.
Næste dag vælger jeg at blive hjemme med familien, men stirrer distræt ud i luften mens mine tanker kræser om hvorvidt jeg når at få den multe i år, eller om følelsen af fiasko skal vare helt indtil næste sommer. Dagen efter har jeg et møde kl. 13:00 med National Geographic i København, og jeg kan nemt overtale mig selv til en hurtig tur i havnen inden. Jeg kan også kalde det ”arbejde” da Ib Schifter Schou fra Smutvejen på P4 gerne vil lave et radioindslag om streetfishing og multer. Jeg er med en gang om måneden og snakker sæsonaktuelt fiskeri ”live fra vandet”. Denne gang skal vi selvfølgelig snakke multer og ”streetfishing” og råbe så højt vi kan om alle de gode grunde der er til at åbne op for fiskeriet flere steder.
Jeg starter dagen med at tage min firedelte ninjastang og københavnercykel og tjekker flere pladser rundt omkring i havnen. Det er ikke så få steder jeg er rundt at kigge, men der er intet at se i hverken den ene eller anden ende af byen. Nå ja, skal vel også lige huske at sige at da jeg pakker mit grej ud, opdager jeg, at jeg har glemt hjulet jeg havde lagt frem aftenen inden. Pis. Løsningen er heldigvis en cykeltur til Jagt og Fiskerimagasinet, hvor Andreas Holm Nielsen kan låne mig et hjul (tak!). – Flot Gordon.
Der er 20 minutter til jeg skal på radioen og jeg har endnu ikke set skyggen af en multe, og kraftedeme om der ikke kommer en svømmende og begynder at spise det brød der ligger lige foran mig på bunden. Jeg lader et stykke synke lige ned mod den og den tager det perfekt. Modhugget gives og det tynde flourocarbon forfang knækker i samme ombæring. Åbenbart for tyndt til det modhug. Det havde ellers været blæret med en live multefangst i landsækkende radio, men sådan skulle det åbenbart ikke være. – Flot Gordon.
Jeg skifter til tykkere flourocarbon og binder endnu en krog (Owner ST-36BC str. 16) på. En multe – måske den samme – kommer forbi igen og den styrer lige hen imod mit brød, men afviser det lige i det den kommer helt tæt på. Sikkert pga. af det kraftigere flourocarbon forfang. – Flot Gordon
Radioindslaget går dog fint, og vi får slået et lille slag for Streetfishing og for at Kommunerne og myndighederne i byer landet rundt bør åbne op for mere fiskeri. Vi kan fortælle den positive nyhed om at der er fire nye pladser der snart skal åbnes i København, og jeg håber den øgede indsats kan give mere fokus og forhåbentlig flere muligheder for storbyfiskere i hele landet. (Du kan høre indslaget her – jeg er med ca. 6 og 20 minutter inde i programmet.) Noget tyder på det virker for jeg blev efterfølgende kontaktet af Niels E. Bjerrum, Kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne. Han havde hørt radioprogrammet og ville gerne sætte emnet på sin dagsorden, og give borgerne flere mulighederne for at bruge byens natur!
Videre til møde og efterfølgende en hyggelig fredagsøl sammen med de gamle kollegaer på Fisk & Fri. Efterfølgende er jeg igen draget mod havnen. Skal jeg tage hjem til familien? Tiltrækningen er simpelthen for stærk og jeg må bare have endnu et stævnemøde med den skide multe. Sjovt nok er Kim og hans bror Jan klar på at tilbringe en fredag aften på kajen. Vi får indkøbt toastbrød, et par dåsebajer og proviant til en omgang fyraftens streetfishing. Igen går der ikke længe før der er en multe på pladsen. Den spiser brød i dybden og det tykke forfang er ikke længere et problem i aftenlyset, hvor den tager mit brød og krogen sætter sig perfekt i modhugget – uden at knække linen. Der er god plads til at fighte den fra hjørnet mellem bådene og Jan er helt klar med nettet.
Det er godt nok længe siden jeg har været så nervøs over en fisk. Den må bare ikke slippe væk. Den skal i nettet denne her. Og efter en solid fight er det lige det den gør. Jan kan løfte nettet med fisken over kajen og mine arme ryger i luften i en sejrsrus, mens en del tilskuere på kajen og i bådene klapper og hepper.
Vi får den ikke vejet, men den er flot og stor. Multen får efterfølgende sin frihed og ryger tilbage i havnen.
En dejlig sensation strømmer straks igennem min krop. Det er en helt særlig blandet følelse af sejr, lettelse, tilfredshed og en unik ro, som kun en skide multe kan give.
Lystfiskeri kan tydeligvis frembringe følelser som intet andet. Tak til Kim og Jan – og ikke mindst tak til multen!
Gl. Byvej 5 - 4320 Lejre
