• Subscribe to our RSS Feed
  • Search Site

Megalops

  • MegalopsHva´ for en fisk?
  • PR og MarketingKan vi hjælpe dig?
    • PR og Marketing
    • Hvorfor vælge Megalops?
    • Lystfiskere som målgruppe
  • EventsSkal du med på fisketur?
    • Firmaevents
    • Foredrag
    • Guidede fisketure
    • Fiskerejser
  • “Et liv i fisk”
  • GordonHvem er jeg?
    • Gordon
    • TV, DVD & Radio
    • Covers
    • Bæredygtigt lystfiskeri
  • AnbefalingerHvem arbejder jeg sammen med?

You are here: Megalops / 2014 / juni

Archive for month: juni, 2014

Fiskemissionssucces til Sol over Gudhjem

29 jun 2014 / Comments Off / in Blog/by gordon

  • Tweet

Sidder på Færgen på vej hjem fra kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem, hvor den både stod på optagelser til Fiskemissionen på DR Ultra og en god gang rygning på Gudhjem Havn sammen med min storrygermakker Jan Gildam.

Fiskemissionen gik heldigvis endnu en gang helt kanon. To 12-årige drenge, Elias og Laurids, fik udleveret deres mission af Mikkel Marshall i Gudhjem Havn.

Mikkel er manden bag den store kokkekonkurrence og kunne således fortælle drengene, at de manglede frisk lokal torsk til konkurrencen, som netop har fokus på friske bornholmske råvarer.

Jeg stod klar med fiskestænger, pirke og jigs, og med skipper Per Sjøstrøm fra Nordbornholms Trolling var det hurtigt af sted mod de bedste torskepladser ombord på Pers fede fiskeskude. Drengene, som stort set aldrig havde fisket før, gjorde det forrygende. Elias’ grineflip første gang han oplever, hvordan det føles at fighte en torsk, vil jeg aldrig glemme. Og du kan roligt glæde dig til at se det, når programmerne skal vises til sept. At vi havde roligt vand, solskin og godt fiskeri, kan jeg kun være taknemmelig for. (Du kan i øvrigt læse mere om konceptet bag Fiskemissionen her.)

Tilbage i havnen skulle Michelinkokken og konkurrencedommer, Thomas Rode Andersen, bedømme fangstens kvalitet og om den levede op til kokkenes høje standarder. Det gjorde den heldigvis, og børnene slap for konsekvensen af at skulle samle skrald efter konkurrencen og blev i stedet belønnet med Bornholms største is!

Jeg kunne således ånde lettet op over, at endnu et afsnit var i kassen. Resten af dagen, mens selve konkurrencen stod på, hyggede Jan Gildam og jeg os på den store markedsplads, hvor over 10.000 besøgende kiggede forbi. Vi delte ud af røg- og fisketips og vores smagsprøver blev hurtigt revet væk. Smoke It All, Fisk & Fri og Færgen havde sponseret nogle flotte præmier til en quiz om Fisk & Røg, som rigtig mange valgte at deltage i.

Sidst men ikke mindst havde jeg familien med, og vi har også hygget os med masser af is, klippekatring, en tur i NaturBornholm og en dukkert i swimmingpoolen. Kort sagt Bornholm, når det er bedst.

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: Jeg elsker mit arbejde!

Herlig Hornfiskefestival

01 jun 2014 / Comments Off / in Blog/by gordon

  • Tweet

Denne video af Niels Vestergaard er netop blevet klippet færdig, og jeg synes lige I skal have lov at få fornemmelsen for hvad I gik glip af. Eller gense nogle gode oplevelser for jer der var med.

10.-11. maj afholdt vi for anden gang Hornfiskefestival på Samsø, og endnu en gang var det en stor succes og en fed oplevelse at være med til. Jeg havde selv familien med, og arbejde, fiskeri og familiehygge gik op i en skøn helhed på den dejlige ø.

Storrygeren Jan Gildam og jeg fyrede op i røgen ved festivalteltet, mine børn var vilde med rusetømning ved Naturskolen og røretanken i havnen. Vi spiste friske skønne hornfisk og selvfølgelig også masser af nye Samsø kartofler og asparges. Herligt!

– Niels’ lille film fanger glimrende de mange aspekter af denne begivenhedsrige weekend.

Deltagerantallet til hornfiskekonkurrencen var i år 121 deltagere, en fin forøgelse i forhold til sidste år, og jeg er lidt stolt over det vi har opnået på bare to år. En stor tak skal lyde herfra til mine medarrangører hos Færgen, Visit Samsø og Samsø Sportsfiskerforening såvel som alle sponsorerne som støttede projektet, Abu Garcia, Berkley, Mitchell, Gulp, Smoke It All røgsmuld, Silkekrogen, Fiske Avisen og Fisk & Fri og alle der hjalp til denne weekend!

Det er så fedt, at det kan lade sig gøre at samle kræfter til arrangementer som dette, som sætter fokus på lystfiskeri og inspirerer endnu flere familier til at komme ud i naturen med fiskegrejet.

Fiske Avisen er i øvrigt ude med en artikel om Festivalen i deres nyeste udgave, og inden længe kommer Fiskemagasinet på DK4 med et program på 30 minutter om eventet.

Jeg glæder mig allerede til næste år – vi ses på Samsø!

Nye indlæg

  • Tre måneder gået i fisk02/11/2015 - 15:41
  • Praktikant i Gordons fodspor24/08/2015 - 14:22
  • Fiskemissionssucces til Sol over Gudhjem29/06/2014 - 17:57
  • Herlig Hornfiskefestival01/06/2014 - 15:23
  • “Fiskemissionen” – det ku ik være gået bedre!05/05/2014 - 11:37

Fishing Zealand

Gordon P. Henriksen blogger hos Fishing Zealand

Gordon P. Henriksen blogger også hos Fishing Zealand:

RSS Ukendt feed

Instagram

Følg på Instagram
Gl. Byvej 5 - 4320 Lejre
Gordon P. Henriksen
gordon@megalops.dk
+45 2990 8770

Følg mine aktiviteter på Facebook og tilmeld dig nyhedsbrev for at blive orienteret om nye arrangementer og tiltag.

FacebooktwitterlinkedinrssinstagramFacebooktwitterlinkedinrssinstagram
© Copyright - Megalops - Wordpress Theme by Kriesi.at
  • scroll to top
  • Subscribe to our RSS Feed