• Subscribe to our RSS Feed
  • Search Site

Megalops

  • MegalopsHva´ for en fisk?
  • PR og MarketingKan vi hjælpe dig?
    • PR og Marketing
    • Hvorfor vælge Megalops?
    • Lystfiskere som målgruppe
  • EventsSkal du med på fisketur?
    • Firmaevents
    • Foredrag
    • Guidede fisketure
    • Fiskerejser
  • “Et liv i fisk”
  • GordonHvem er jeg?
    • Gordon
    • TV, DVD & Radio
    • Covers
    • Bæredygtigt lystfiskeri
  • AnbefalingerHvem arbejder jeg sammen med?

You are here: Megalops / Blog / Fiskemissionen: Nyt fiskeprogram på DR Ultra under opsejling

Fiskemissionen: Nyt fiskeprogram på DR Ultra under opsejling

05 mar 2014 / 14 Comments / in Blog/by gordon

  • Tweet

Nøj, der er noget jeg har glædet mig til at fortælle om. De fleste ved at jeg elsker at formidle om fiskeri, allerhelst på TV, og er der en målgruppe jeg rigtig gerne vil begejstre angående fiskeri, ja så er det selvfølgelig børnene. Og nu har jeg fået en helt unik chance for at gøre alt dette på en gang – og så endda på børnekanalen DR Ultra!

For over et år siden sad jeg på Danmarks Radios B&U afdeling og ”pitchede” (som det jo hedder i den verden) et koncept til et nyt tv program til DR Ultra: Fiskemissionen. Et koncept hvor to børn bliver stillet over for en ny og fantasifuld udfordring i hvert afsnit. En mission, som vel at mærke kun kan løses ved hjælp af en helt unik fisketur – og jeg står selvfølgelig klar til at guide og hjælpe dem med gode råd og topmoderne udstyr i hvert afsnit.

Jeg vil ikke røbe for meget om programmet, men for et par måneder siden, var vi på Den Blå Planet og på Øresund for at filme pilotafsnittet, sammen med to skønne 11-årige børn, Clara og Magnus. Søren Vesth fra Garmin og min fiskemakker Jesper Larsen hjalp til på vandet, og vejret og fiskene var bestemt også med os. Dette program blev klippet og vist til redaktørerne som skulle tage stilling til om ideen holdt hele vejen.

De kunne åbenbart lide hvad de så, og vi er nu i fuld gang med at planlægge yderligere seks afsnit, som skal optages i løbet af foråret og sommeren. Jeg ved endnu ikke hvornår de syv afsnit skal sendes, men det bliver tidligst til efteråret.

Så nu får succeser som Barda, Nørd og Pendler Kids et nyt børnefiskeprogram med på samme sendeflade. I hvert afsnit får to nye børn en ny fiskemission, men der bliver ikke lagt skjul på hvad min mission er: Jeg vil sprede fiskeglæde og inspirere en masse børn til at komme i gang med fiskeriet. Jeg er meget taknemmelig for denne mulighed, og håber så meget at programmet bliver en succes og kan sparke gang i en masse nye unge lystfiskere i Danmark.

– Tænk hvis man kan bruge fjernsynet til rent faktisk at få børn væk fra fjernsynet – og ud i naturen med en fiskestang i hånden i stedet!

14 Responses to Fiskemissionen: Nyt fiskeprogram på DR Ultra under opsejling

  1. Flemming Lyng Naldahl says:
    05/03/2014 kl. 19:48

    Alletiders 🙂 frisk luft og lystfiskeri er skønne oplevelser at give videre til næste generation.

  2. Steen Lindkvist Nielsen says:
    05/03/2014 kl. 21:03

    Det her kan I godt glæde jer til. Gordon er super inspirerende, og er helt på bølgelængde med de unge mennesker.

  3. Ann Beenfeldt Grapenthin says:
    05/03/2014 kl. 23:24

    Kanon GOD idé!!!

  4. Poul Erik Bendix Nielsen says:
    06/03/2014 kl. 07:10

    Hvornår kommer programmet??

  5. Christian Heibel Godsk says:
    06/03/2014 kl. 07:32

    Sådan!

  6. Hans Olav Hagerup says:
    06/03/2014 kl. 11:00

    Super! Fantastisk godt, at du rykker på det 🙂

  7. Mathias Schnügger says:
    06/03/2014 kl. 13:47

    Glæder mig,er selv stor lystfisker 🙂

  8. Fedtfinnefisker Dk says:
    06/03/2014 kl. 15:07

    Super fedt, godt arbejde

  9. Maria Parmo says:
    06/03/2014 kl. 17:07

    Hvordan får man så sit barn med i programmet…?

  10. Gordon P Henriksen says:
    07/03/2014 kl. 08:59

    Tak for det Steen.

  11. Gordon P Henriksen says:
    07/03/2014 kl. 08:59

    Fedt Mathias. Det kan du roligt gøre.

  12. Gordon P Henriksen says:
    07/03/2014 kl. 08:59

    De bliver tidligst vist til efteråret, men det er ikke afgjort endnu.

  13. Gordon P Henriksen says:
    07/03/2014 kl. 09:00

    Takker 🙂

  14. Brian Johansen says:
    10/03/2014 kl. 06:36

    Gordon, fantastisk initiativ. Mine børnebørn skal på tur med bedstefar(mig) lige så snart de har smidt bleen. Jeg formoder du lægger noget op , når udsendelserne er klar. Glæder mig.

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Nye indlæg

  • Tre måneder gået i fisk02/11/2015 - 15:41
  • Praktikant i Gordons fodspor24/08/2015 - 14:22
  • Fiskemissionssucces til Sol over Gudhjem29/06/2014 - 17:57
  • Herlig Hornfiskefestival01/06/2014 - 15:23
  • “Fiskemissionen” – det ku ik være gået bedre!05/05/2014 - 11:37

Fishing Zealand

Gordon P. Henriksen blogger hos Fishing Zealand

Gordon P. Henriksen blogger også hos Fishing Zealand:

RSS Ukendt feed

Instagram

Følg på Instagram
Gl. Byvej 5 - 4320 Lejre
Gordon P. Henriksen
gordon@megalops.dk
+45 2990 8770

Følg mine aktiviteter på Facebook og tilmeld dig nyhedsbrev for at blive orienteret om nye arrangementer og tiltag.

FacebooktwitterlinkedinrssinstagramFacebooktwitterlinkedinrssinstagram
© Copyright - Megalops - Wordpress Theme by Kriesi.at
  • scroll to top
  • Subscribe to our RSS Feed