Forretningsplanen
Hvad er din forretningsplan så? Eller måske snarere: Øhh hvad er det egentlig du skal lave? Uanset hvordan spørgsmålet er formuleret, ja så er svaret ret simpelt. Jeg skal leve af det jeg elsker – og jeg elsker at fiske*. Derfor har det vel altid været meningen, at jeg skulle leve af at fiske, og det er sådan set gået meget godt indtil videre. Nu er planen bare at optimere denne strategi. – Så arbejdet bliver endnu federe og fiskeriet endnu bedre. Og foreløbig går det helt fint.
Lad os tage fiskeriet først. Jeg kan nu rykke ud samme dag en af mine gode venner kan. Og hvis vinden er i sydvest 7-8 sekundmeter, så kan jeg tage båden ned til en af mine favoritsøer. Er den kun på 2 fra syd, tager jeg flyderingen i mosen eller fjorden og jeg ender ofte ude i en masse nye spændende vande med andre dygtige og inspirerende fiskere. Der er konstant nye oplevelser de fedeste fiskesteder i Danmark og i udlandet – og jeg kan kalde det mit arbejde.
Og med hensyn til arbejdet: Nu vælger jeg selv mine udfordringer og opgaver, og der er ingen begrænsninger på kreativiteten og mulighederne. Jeg arbejder i endnu højere grad sammen med spændende og inspirerende mennesker som er dygtige til det de gør – på kryds og tværs af mange brancher. Jeg styrer 100% mine arbejdstider, men sætter en dyd i at levere varen, så alle er tilfredse med resultaterne.
Og ja, og som jeg sagde tidligere. – Indtil videre går det egentlig meget godt med forretningsplanen.
*Jeg elsker i øvrigt også min familie.
Comments are closed.
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!